Alle samlinger
Din sikkerhed
Hvorfor stiller vi spørgsmål og beder om ID?
Hvorfor stiller vi spørgsmål og beder om ID?

Hos Norm Invest og Saxo Bank har vi et ansvar for at bekæmpe hvidvask.

Anders Ottzen Laurentiussen avatar
Skrevet af Anders Ottzen Laurentiussen
Opdateret over en uge siden

Som digital investeringsløsning har vi sammen med vores partnerbank, Saxo Bank, et ansvar overfor myndighederne.

Vi skal derfor kunne dokumentere, at vi kender vores kunder.

Vi skal således vide hvem I er, hvor I bor og hvor Jeres indbetalinger kommer fra.

Hvad betyder det for dig?

Helt specifikt betyder det, at vi skal bruge identitetsdokumentation i form af en kopi af et gyldigt pas eller kørekort. Vi skal også bruge en kopi af dit sundhedskort eller en kopi af en vand- eller el-regning som ikke er ældre end 6 måneder.

Vi beder allerede om dokumentationen når du opretter dig. Såfremt upload heraf ikke lykkedes, kontakter vi dig efterfølgende på mail.

Hvor ofte skal vi bruge information?

Du kan forvente, at blive kontaktet løbende i forbindelse med din investering hos Norm Invest. Det er fordi, vi har pligt til, at opdatere dine oplysninger.

Hvis du flytter, skifter navn, skifter email adresse eller telefonnummer må du altid gerne kontakte os på forhånd. Så hjælper vi dig med at få opdateret dine informationer.

Vi ved, at det er følsom data du skal dele, hvorfor vi naturligvis altid sender dig et link, så du kan indsende dokumentationen til os, på en sikker måde.


Norm Invest Fondsmæglerselskab A/S har tilladelse som fondsmægler og er reguleret af Finanstilsynet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast, kursudviklingen historisk, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. Norm Invest Fondsmæglerselskab A/S yder ikke rådgivning vedrørende pensions- og skatteforhold og du henvises derfor til at søge egen rådgivning i fornødent omfang herom. Afkast er, hvis andet ikke er opgivet, beregnet før skat og omkostninger for en standard portefølje.

Besvarede dette dit spørgsmål?