Alle samlinger
Pension
Kan jeg flytte min pension til Norm Invest?
Kan jeg flytte min pension til Norm Invest?

Ja, du kan både flytte eksisterende pensionsordninger til Norm Invest og starte en ny privat ratepensionsordning.

Anders Ottzen Laurentiussen avatar
Skrevet af Anders Ottzen Laurentiussen
Opdateret over en uge siden

Ny privatkunde:

Flytning af eksisterende pensionsordning(er):
Er du ny kunde hos Norm Invest og ønsker at flytte din eksisterende pensionsordning (ratepensions-, aldersopsparings-, og/eller kapitalpensionsordning) til os eller oprette en ny ratepensionsordning? Der skal stå minimum 10.000 kr. på hver pensionsordning, for at disse kan flyttes.

Du kan starte med at tage en gratis investeringsplan for din pension her.


Derefter har du mulighed for acceptere, at Norm Invest får indblik i din PensionsInforapport for på den måde at kunne vejlede dig i forhold til muligheden for flytning af eksisterende pensionsordning(er).

Oprettelse af ny ratepensionsordning:

Såfremt du ønsker at oprette en ny privat ratepensionsordning, skal du springe dette trin over. Derefter har du mulighed for at oprette en ratepensionsordning hos Norm Invest. Vær opmærksom på, at minimumsindskuddet for en ny ratepensionsordning hos Norm Invest på nuværende tidspunkt er 10.000 kroner.

Eksisterende privatkunde:

Er du allerede privatkunde hos Norm Invest og investerer private frie midler, med ønsket om også at investere din(e) pensionsordning(er), så skal du logge ind på din profil her.
Når du er logget ind, så skal du klikke på ‘Min konto’ og derefter klikke på ‘Depotoprettelser’. Herefter skal du klikke på ‘Opret eller flyt pensionsdepot’.
Derefter har du mulighed for acceptere, at Norm Invest får indblik i din PensionsInforapport for på den måde at kunne vejlede dig i forhold til muligheden for flytning af eksisterende pensionsordning(er).

Vær opmærksom på, at minimumsbeløbet for hver separat pensionsordning er 10.000 kr.

Pensionsmuligheder via Norm Invest:

Hos Norm Invest kan du oprette en ny ratepension eller flytte din eksisterende aldersopsparings-, rate- og/eller kapitalpension. Du kan for nuværende desværre hverken flytte eller oprette nye livrentepensioner

Hvad skal jeg ellers være opmærksom på?

Såfremt din pensionsordning er en, som enten du eller din arbejdsgiver indbetaler på, vil det ikke være muligt at flytte denne. Vil du alligevel gerne have din pensionsordning flyttet, skal du inden da have kontaktet det nuværende pensionsselskab, for at sørge for, at alle indbetalinger stoppes inden flytningen.


Norm Invest Fondsmæglerselskab A/S har tilladelse som fondsmægler og er reguleret af Finanstilsynet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast, kursudviklingen historisk, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. Norm Invest Fondsmæglerselskab A/S yder ikke rådgivning vedrørende pensions- og skatteforhold og du henvises derfor til at søge egen rådgivning i fornødent omfang herom. Afkast er, hvis andet ikke er opgivet, beregnet før skat og omkostninger for en standard portefølje.

Besvarede dette dit spørgsmål?