For hver aktivklasse, region eller marked er den bedst egnede ETF'er fundet ved at der bl.a. monitoreres for mulige alternativer.

Herunder fremgår nogle af de væsentligste parametre som Norm Invest gennemgår ved udvælgelse af ETF'er:

1. Værdipapirerne i indekset                        
Det er altid vigtigt, at spørge sig selv om man vil investere i de bagvedliggende værdipapirer i det indeks som den pågældende ETF'er følger.
Et indeks er normalt konstrueret ved, at man vægter de underliggende papirer efter børsværdi, på det specifikke indeks. Et resultat heraf er, at nogle indeks giver f.eks. en relativ høj vægtning af et specifikt selskab, land, region eller industri.
Ved at kigge på de underliggende papirer, kan der afgøres om hvert indeks, er velegnet at investere i.

Som eksempel på et selskab der vægter meget højt i et indeks, er Novo Nordisk, der ofte er oppe og udgøre ca. 20 % af værdien af OMX C25-indekset. Ved investering alene i OMX C25-indekset, ville eksponeringen altså blive alt for stor i ét enkelt selskab og i selve medicinalbranchen.

2. Metode for replikering og sporingsforskel
Da man med en ETF ønsker at følge et indeks, er det vigtigt at ETF'en følger indeksets afkast så præcist som muligt. Derfor kigges der på det, der er kendt som sporingsforskel (tracking difference/error), for hvert enkelt ETF. Altså hvor tæt ETF'en matcher indeksets afkast og der vælges de fonde, der er så præcise som mulige.

3. Omkostninger
Med forbehold for de andre faktorer som der nævnes her, udvælges de ETF'er, der har de lavest mulige årlige omkostninger i procent.

4. Størrelse og handelsvolumen
Størrelsen af og handelsvolumen for hver ETF undersøges nøje.
Man ønsker ikke at blive investere i en ETF, hvor handelsvolumen er begrænset, da man så ville kunne risikere, ikke at kunne sælge den illikvide ETF eller at skulle acceptere en lavere salgspris.

Der forsøges også at finde ETF'er med de laveste bud-udbuds spreads - det vil sige med den mindste forskel i kurs ved køb og salg af ETF'erne. Det er dog en meget lille omkostning ved ETF'er generelt, da de største fonde er meget likvide og nogle af de mest handlede værdipapirer globalt set.

5. Typen af ETF'er
Der findes forskellige typer af ETF'er: “fysiske”, “syntetiske” og “swap-baserede”. 

Norm Invest anvender kun fysiske ETF'er, der sigter at ramme et indeks afkast så tæt som muligt, ved at investere i dets bagvedliggende papirer.

Modsat findes der syntetiske ETF'er, der anvender “swaps” (en aftale mellem to parter, hvoraf den ene som regel er en bank) til at generere afkastet, mens ETF'ens aktiver benyttes som sikkerhedsstillelse. Sikkerhedsstillelse kan ske i form af mange forskellige finansielle instrumenter og kan være helt uden nogen egentlig forbindelse til indekset, der forsøges replikeret. I nogle tilfælde vil en syntetisk ETF have lavere omkostninger end en fysisk ETF, der følger samme indeks. Dog skal man ved anvendelse af syntetiske ETF'er være opmærksom på det, der kendes som modpartsrisiko: Risikoen for at en af parterne går konkurs. Samtidig kan sikkerhedsstillelsen i den syntetiske ETF være af dårlig kvalitet, der kan gøre den svær at handle.

Ligeledes investeres der ikke i “gearede” eller “shortede” ETF'er.
Gearede ETF'er forsøger ved hjælp af låntagning, at multiplicere et indeks' performance, eksempelvis "2 gange performance af OMX C25-indekset". Shortede ETF'er forsøger det modsatte - eksempelvis hvis OMX C25-indekset falder med 2 %, så stiger short OMX C25 ETF'en med 2 %. Denne type af ETF'er er mere anvendelige for daytraders (og spekulanter) og ikke egnede for den langsigtede investor. Hvis man vil beskytte sin portefølje mod fald, er der andre muligheder for dette end ved at shorte. Man kan eksempelvis supplere porteføljen med andre aktivklasser end kun aktier.

6. UCITS-godkendte ETF'er
De ETF'er der anvendes, er alle godkendt til brug i Danmark af Finanstilsynet.
De er også underlagt det europæiske UCITS-direktiv (Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities). UCITS-direktivet ligger til grund for reguleringen af danske investeringsforeninger, og investerer du i en UCITS-godkendt ETF'er, er du stillet som når du investerer i en dansk investeringsforening.

Det er i øvrigt et krav med UCITS-godkendte ETF'er i pensionsregi.

7. Valuta
Alle de ETF'er Norm Invest vælger, at investere i for dig, handles i Euro, der jo grundet valutafastkurspolitik ligger i et fast kursinterval ift. den danske krone, så man eksponeres som investor kun for små valutaudsving ved selve ETF'en. De underliggende værdipapirer som ETF'en ejer, handles dog typisk i mange forskellige valutaer. Den primære valutaeksponering ud over Euro er amerikanske dollars, hvilket betyder, at din portefølje vil blive påvirket en del af kursen mellem amerikanske dollars og Euro.
Det er den samme valutarisiko, som hvis du for eksempel køber amerikanske aktier såsom eksempelvis Apple og Google.

Du kan læse mere om ETF'er og hvordan udvælgelse af ETF'er foregår i vores guide til ETF'er her.

Norm Invest Fondsmæglerselskab A/S har tilladelse som fondsmægler og er reguleret af Finanstilsynet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast, kursudviklingen historisk, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. Norm Invest Fondsmæglerselskab A/S yder ikke rådgivning vedrørende pensions- og skatteforhold og du henvises derfor til at søge egen rådgivning i fornødent omfang herom. Afkast er, hvis andet ikke er opgivet, beregnet før skat og omkostninger for en standard portefølje.