For hver aktivklasse, region eller marked er den bedst egnede ETF'er fundet ved at der bl.a. monitoreres for mulige alternativer.

Herunder fremgår nogle af de væsentligste parametre som NORD's partnerbank gennemgår ved udvælgelse af ETF'ere:

1. Værdipapirerne i indekset                        Det er altid vigtigt, at spørge sig selv om man selv ville investere i de bagvedliggende værdipapirer i det indeks som den pågældende ETF'er følger.
Et indeks er normalt konstrueret ved, at man vægter de underliggende papirer efter børsværdi, på det specifikke indeks. Et resultat heraf er, at nogle indeks giver en f.eks. relativ høj vægtning til et specifikt selskab, land, regien eller industri.
Ved at kigge på de underliggende papirer, kan der afgøres om hvert indeks, er velegnet at investere i.
Som eksempel på et selskab der vægter meget højt i et indeks, er Novo Nordisk, der udgjorde mere end 30 % af værdien af C20-indekset, i april 2015. I C20-indekset ville eksponeringen blive alt for stor i medicinalbranchen og i et enkelt selskab i denne branche.

2. Metode for replikering og sporingsforskel
Da man med en ETF ønsker at følge et indeks, er det vigtigt at ETF'en følger indeksets afkast så præcist som muligt. Derfor kigges der på det, der er kendt som sporingsforskel (tracking difference/error), for hvert enkelt ETF. Altså hvor tæt ETF'en matcher indeksets afkast og der vælges dem som er så præcise som mulige.

3. Omkostninger
Med forbehold for de andre faktorer som der nævnes her, udvælges de ETF'ere som har de lavest mulige årlige omkostninger i procent.

4. Størrelse og handelsvolumen
Størrelsen af og handelsvolumen for hver ETF undersøges nøje.
Man ønsker ikke at blive investere i en ETF, hvor handelsvolumen er begrænset, da man så ville kunne risikere, ikke at kunne sælge den illikvide ETF eller skulle acceptere en lavere salgspris.
Der forsøges også at finde ETF'ere med det laveste bud-udbuds spread - det vil sige med den mindste forskel i kurs ved køb og salg af ETF'erne. Det er dog meget lille omkostning ved ETF'ere generelt, da de største fonde er meget likvide og nogle af de mest handlede værdipapirer globalt set.

5. Typen af ETF'er
Der findes forskellige typer af ETF'ere: “fysiske”, “syntetiske” og “swap-baserede”. 

NORD's partnerbank anvender kun fysiske ETF'ere, som sigter at ramme et indeks afkast så tæt som muligt, ved at investere i dets bagvedliggende papirer.

Modsat findes der syntetiske ETF'ere som anvender “swaps” (en aftale mellem to parter, hvoraf den ene som regel er en bank) til at generere afkastet, mens ETF'ens aktiver benyttes som sikkerhedsstillelse. Sikkerhedsstillelse kan ske i form af mange forskellige finansielle instrumenter og kan være helt uden nogen egentlig forbindelse til indekset, der forsøges replikeret. I nogle tilfælde vil en syntetisk ETF have lavere omkostninger end en fysisk ETF, der følger samme indeks. Dog skal man ved anvendelse af syntetiske ETF'ere være opmærksom på det, der kendes som modpartsrisiko: Risikoen for at en af parterne går konkurs. Samtidig kan sikkerhedsstillelsen i den syntetiske ETF være af dårlig kvalitet, der kan gøre den svær at handle.

Ligeledes investeres der ikke i “gearede” eller “shortede” ETF'ere.
Gearede ETF'ere forsøger ved hjælp af låntagning, at multiplicere et indeks' performance, eksempelvis "2 gange performance af C20-indekset". Shortede ETF'ere forsøger det modsatte - eksempelvis hvis C20-indekset falder med 2 %, så stiger short-C20 ETF'en med 2 %. Denne type af ETF'ere er mere anvendelige for daytraders (og spekulanter) og ikke egnede for den langsigtede investor. Hvis man vil beskytte sin portefølje mod fald, er der andre muligheder for dette end ved at shorte. Man kan eksempelvis supplere porteføljen med andre aktivklasser end kun aktier.

6. UCITS-godkendte ETF'ere
De ETF'ere der anvendes, er alle godkendt til brug i Danmark af Finanstilsynet.
De er også underlagt det europæiske UCITS-direktiv (Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities). UCITS-direktivet ligger til grund for reguleringen af danske investeringsforeninger, og investerer du i en UCITS-godkendt ETF'er, er du stillet som når du investerer i en dansk investeringsforening.

7. Valuta
Alle de ETF'ere NORD's partnerbank vælger, at investere i for dig, handles i Euro, der jo grundet valutafastkurspolitik ligger i et fast kursinterval ift. den danske krone, så man eksponeres som investor kun for små valutaudsving i selve ETF'en. De underliggende værdipapirer som ETF'en ejer, handles dog i forskellige valutaer. Den primære valutaeksponering ud over Euro er derfor amerikanske dollars, hvilket betyder at din portefølje vil blive påvirket af kursen mellem amerikanske dollars og Euro. Det er den samme valutarisiko, som hvis du for eksempel køber amerikanske aktier såsom eksempelvis Apple og Google.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
NORD.investments A/S er en teknologi- og marketingvirksomhed. Bankservices og investeringsrådgivning leveres af NORDs partnerbank Københavns Andelskasse.
NORD.investments A/S yder derfor hverken investerings- eller skatterådgivning.

Fandt du dit svar?