Med vores ansvarlige porteføljer behøver man ikke at gå på kompromis med sine værdier. Med en ansvarlig portefølje bliver du investeret i virksomheder, der tager ansvar for deres omgivelser. Du vil eksempelvis ikke blive investeret i virksomheder inden for våben-, gambling- eller tobaksbranchen.

Helt konkret fravælger fondene en række selskaber, som belaster miljøet og deres omgivelser. Denne fravælgelse er også kaldet "negativ screening".

Fondene fravælger virksomheder på baggrund af følgende kriterier:

Miljø: Arbejder virksomhederne med produkter, som direkte skader miljøet. Helt konkret frasorteres virksomheder, hvor mere end 5% af deres omsætning stammer fra olie- eller kul produktion.

Sociale: Her frasorteres virksomheden der har våbenproduktion, hvad end det er til militær- eller civilmarkedet.

Ledelse: I forhold til ledelse frasorteres virksomheder der ikke lever op til FNs Global Compact principper.

Boeing, British American Tobacco og Walmart er eksempler på virksomheder som er frasorteret fra MSCI World fonden. Der bliver løbende ført kontrol med virksomheder, for at sikre at de lever op til de forskellige kriterier. Derfor kan en virksomhed der før har været frasorteret, pludselig indgå i fonden. Ovenstående eksempler er fra d. 3. juni 2019. 

Fra MSCIs egen hjemmeside fremgår det, at der er frasorteret hele 179 virksomheder i forhold til deres ikke-screenede MSCI World fond - dette svarer til at de har frasorteret næsten 8% (pr. 31. august 2018).

Få en ansvarlig portefølje til minimale omkostninger

De ansvarlige porteføljer koster for dig som kunde mellem 0,65 % og 0,80 % i totale årlige omkostninger (alt efter om du har investeret mere eller mindre end 2 millioner kr.).

Det kan betale sig at investere grønt

For de ansvarlige porteføljer forventes samme forventede afkast og risici, som for NORD’s standard porteføljer, alt imens man ikke behøver at gå på kompromis med sine værdier. Det betyder, at det forventede afkast for de ansvarlige porteføljer ligger i intervallet fra 3,37 % til 6,5 % om året (alt efter din risikoprofil).

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------NORDs FAQ er hverken investerings- eller skatterådgivning. Vi henviser til vores alm. forretningsbetingelser.

Fandt du dit svar?